Fremtidsfacilitering

Kan vi blive enige om, at verden forandrer sig med stadig større hast og i stadig mere uforudsigelige og komplekse retninger?

MØDER - og herunder også seminarer, workshops og konferencer - er fora, hvor vi forbereder os på fremtiden, ikk’?

Derfor må vi også ændre den måde, vi holder møder på, så det ikke kun er indhold, men også form og processer, der træner vores fremtidssans.

Vi må turde mødes i det uforudsigelige, komplekse og vilde, hvor vi træner i IKKE at kontrollere, reducere og tæmme de problemer, vi søger at håndtere.

I stedet må vi åbne for empati, sanser og kreativitet, så vi kan udforske og opdage nye veje i fremtiden.

Fremtidsfacilitering hjælper til præcis det, ved at skabe en fornyende og samtidig solid base at skabe møder med fremtiden.

Herunder giver jeg løbende inspiration til arbejdet som fremtidsfacilitator.

Hold dig opdateret via LinkedIn

Fremtidsfacitering - kurs mod nye kyster 

Forestil dig, at din opgave som facilitator er, at styre et skib med mødets deltagere. Du skal hjælpe dem fra den sikre og kendte kyst - over til noget ukendt og fremmed: FREMTIDEN.

Din opgave er at de undervejs i mødet forbereder sig bedst muligt til at møde fremtidskysten. Både ved at undersøge og eksperimentere med forskellige fremtidsscenarier OG ved at skabe relationer til hinanden, der er båret af psykologisk tryghed.

Hent modellen som pdf-fil

Fremtidsfacitering - maskinrummet

De værktøjer og processer, vi bruger for at forberede os til - og forme - fremtiden, har andre karakteristika end værktøjer, der reproducerer og justerer fortiden.

Modellen her viser 3 niveauer med i alt 5 kategorier af værktøjer til fremtidsfacilitering:

Venstresiden viser værktøjer, der understøtter analyse og refleksion. Begge egenskaber trækker på deltagernes erfaringer fra fortiden.

Højresiden viser værktøjer, der fremkalder kreativitet og fantasi. Begge egenskaber trækker på deltagernes forestillingsevner og udvider fremtidsmulighederne.

Nederst er værktøjer, der hjælper til at transformere deltagernes arbejdsliv, ved at fremelske mulighed for stærk resonans med sig selv, hinanden og den gryende fremtid.

HUSK: værktøjer, der fremkalder kreativitet, fantasi og fremtidsindsigter er IKKE gak og løjer. Vi låner fra fjolleriets- og legens metode, fordi det giver os fremtidssans.

Og ja - det er, som alt jeg laver - funderet i forskning:

James March: Fjolleriets metode. 

Otto Scharmer: Teori U - lederskab, der åbner fremtiden.

Lotte Darsø: Innovationspædagogik

Ann Charlotte Thorsted: Den legende Organisation

Katrine Schumann: Kan vi lege os til fornyelse i offentlig ledelse?

For blot at nævne nogle få titler…

Hent modellen som pdf-fil

Skildpaddestrategien

- find dine fristeder og brug dem.

Kan du huske fablen om Haren og Skildpadden, der skal løbe væddeløb? Alle tror, at Haren vil komme først i mål, så hurtig og stærk hun er. Men ved målstregen er Haren for længst brændt ud og Skildpadden kommer først - fordi hun disponerer sine kræfter til hele løbet.

Kristin Butler, amerikansk forfatter, lægger et lag mere på historien, ved at sige, at Skildpadden har den store fordel, at den ALTID lige kan holde en lille pause og trække sig ind i sit skjold: væk fra presset og ind i sin komfortzone, hvor hun 'supercharger'. Butler foreslår, at man gør sit eget skildpadde-skjold af oplevelser i komfortzonen stærkt. 

Liquid error: Nil location provided. Can't build URI.

Det omdannede jeg til en praktisk og sjov øvelse, som har været en øjenåbner og givet fornyet (og forhåbentlig) langtidsholdbar energi.

NB: Jeg bruger i øvelsen 'fristeder' i stedet for 'komfortzone', for at undgå vores vaneforestillinger om komfortzonen som noget, vi skal bryde ud af.

Øvelsen består af:

  1. udforskning: find dine fristeder - og map din skildpadde.
  2. refleksion: opdag mønstre i dine fristeder - og brug den aktivt i fremtiden.

KLIK på billederne i siden - så får du øvelsen i pdf-format.

Jeg opdagede selv spændende mønstre, der har gjort mig langt tydeligere på, hvad jeg foretrækker at fylde mit liv på, og hvordan jeg omdanner det til et fantastisk arbejdsliv.

Tag facilitatortesten

 

Hvilken rolle er din egen foretrukne, når du faciliterer andres samarbejde?

Tag facilitatortesten, der - sjovt og seriøst - pejler dig i retningen af, hvilke strategier, du selv typisk anvender.

Tag testen her

Faciliteringskompasset

- lær at facilitere til organisatoriske nybrud

Forskningsbaseret artikel om at fremtidsfacilitere.

 

Schumann, Katrine og Ann Charlotte Torsted (2018): Faciliteringskompasset i bogen: Dialogisk procesfacilitering

 

Hent en pixi-udgave af artiklen her.